Heldum Kirke - 20. søndag efter trinitatis

Kirketaxa kan bestilles på tlf. 97 82 24 24

 

Indsamling: Sat-7 - en kristen arabisk TV-kanal

 

På søndag

...er det 20. søndag efter trinitatis – Matt. 21,28-44
Jesus har opdaget, at nogle kun har det i munden, medens andre får gjort det, der skal gøres. Jesus bruger billedet af vingårdsmanden, der havde to sønner. Han bad den første gå hen i vingården.
Det nægtede han. Men gik alligevel derhen. 
Den anden søn sagde straks ja, men gik ikke derhen. Et billede på farisæerne med det fromme sprog og de kolde hjerter. Og toldere og skøger, hos hvem sproget er vulgært, men hjertet fuldt af varme.
Og med en anden lignelse går Jesus videre i sin kritik af de jødiske magthavere for deres forvaltning af den tilværelse og tro, de har fået givet at forvalte. Vingårdens ejer sender en række udsendinge - det er nærliggende at tolke dette som profeterne – som alle bliver afvist, ja for nogles vedkommende pryglet og stenet og dræbt. Og nu gælder det så ejerens søn, som de slår ihjel, fordi de derved mener at kunne blive herre i eget hus. 
Jesus bruger skriften til at forudsige sin egen død: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet til hovedhjørnesten.Og meningen med det hele er, at Guds rige skal tages fra dem, og gives til et folk, som bærer dets frugt. Og nu peger pilen så på? Hvem er det, der gør Guds vilje