Lemvig Kirke - 12. søndag efter Trinitatis

Kirketaxi kan bestilles på tlf. 97 82 24 24 

 

Indsamling til: Venskabsmenighed i Cameroun 

 

Efter gudstjenesten er der fernisering på kunstudstilling i Kirkehuset

 

På søndag

...er det 12. søndag efter trinitatis – Matt. 12,31-42

Og Jesus siger noget, som kan få mennesker til at ligge søvnløse: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Hverken i denne verden eller i den kommende.

Pyha – den er anfægtende, og den er svær. Og bedre bliver det ikke af, at Jesus deler mennesker op i kategorien af onde og gode. De onde, som tager onde ting fra af deres onde forråd. Og de gode, som tager gode ting frem af deres gode forråd.

Et træ kendes på frugten. Og hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Og når pilen på den måde peger på én selv, kan man enten besinde sig på det eller vise det fra sig.

Og de skriftkloge og farisæerne vendte pilen mod Jesus og sagde: Vi vil se dig gøre et tegn. Og Jesus svarede: En ond og utro slægt kræver tegn, men I får ikke andet tegn end profeten Jonas’ tegn. For som Jonas var i havdyrets bug i tre dage og tre nætter, skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.

Og som sejrherre over synd og død og Djævel skal han stå op og fælde den endelige dom. Skal man frygte eller glæde sig?

En prædiken kan sikkert ikke give det endelig svar.

Men det er en gennemgående erfaring, at man går ud fra en gudstjeneste med håb for al fremtid.