Lemvig Kirke - Septuagesima Søndag

Kirketaxi kan bestilles på tlf. 97 82 24 24

 

Indsamling til Venskabsmenighed i Cameroun

 

På søndag

... er det septuagesima søndag – Matt. 20, 1 – 16.
Overskriften betyder bare, at der nu er 70 dage til påske, og at det nu er det, som vi begynder at forberede os på.
Teksten er enhver fagforenings mareridt. I denne fortælling af Jesus får man ikke løn efter møjsommeligt fremforhandlede overenskomster. Her gives der ikke løn efter fortjeneste. Nej, på denne arbejdsplads får løsarbejderne det samme i løn, uanset om de har arbejdet i 12 timer eller kun i en enkelt time.
Det er jo bunduretfærdigt. Vort samfund ville falde sammen, hvis der udbetaltes løn på den måde. I vort liv fyldes vi ofte af en harmdirrende uretfærdighedsfølelse, hvor vi burde fyldes af taknemlighed.
Det handler denne søndags evangelium om.
Smålighed fylder os, hvor vi skulle fyldes af glæden ved at leve og modtage uden at skele til andres held og lykke.
Smålighed stemples som ondskab. Jesus siger: Har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?”