Børneteater

En række sogne i Lemvig området er gået ind i et samarbejde omkring børneteater. Det betyder at området een gang årligt gæstes af et professionelt børneteater.

 

Næste gang: Tid og sted for næste børneteater kommer her

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 5. november 2015 kl.17.00. i Lemvig Kirke

Stykket hedder ”Helt fra begyndelsen”. 

 

Historisk: 

Dukketeatergruppen Svantevit med forestillingen "PUST".

 

"Pust" er historien om forholdet mellem Gud og menneskene. 

"Pust" er lyden af liv, - fra skabelse til Helligånden. 

Forestillingen henvender sig til aldersgruppen 5 til 105 år.

 

Vi ses i Nørlem Kirke 6. november 2014.

 

  

 

Programmet for 2013 var nedenstående

Sigurd Barrett fortæller bibelhistorier i Hove Kirke 24. oktober 2013

Sigurd Barett

 

Kirkekoncert for børn og voksne med Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper

Sigurd fortæller Bibelhistorier var en overgang Danmarks bedst sælgende børnebog overhovedet, og Sigurd Barrett og hans trio har tidligere besøgt mere end 100 kirker med deres bibelkoncerter. Nu er de i gang med en ny runde og kommer til Hove Kirke torsdag den 24. oktober kl. 16.30. De er inviteret her til i et samarbejde mellem Hove-Hygum-Tørring, Lemvig-Heldum, Lomborg-Rom, Ramme og Nørlem Kirker.

At fortælle Bibelens historier for børn og give de vigtige budskaber og værdier videre ligger Sigurd Barrett meget på sinde.

Jeg har længe haft lyst til at lave nogle gode bibelberetninger for børn. Jeg er selv far til fem og vil gerne give mine børn fortællingerne fra Bibelen, så det gør en forskel for dem, siger Sigurd Barrett. Børn har mange både store og små spørgsmål, som de gerne vil have svar på i et sprog og en form, de kan forstå. Derfor har Sigurd Barrett  gendigtet 24 centrale historier i Bibelen og skrevet nye sange til hver historie. Uanset om man er troende eller ej, synes jeg, vores børn har krav på at kende de bibelske fortællinger, som er helt grundlæggende for vores kultur, siger Sigurd Barrett om konceptet ”Sigurd fortæller bibelhistorier”.

Entre voksne 100 kr., børn gratis.

Syng med Sigurd Barrett

Alle børn, der har lyst inviteres til før koncerten med Sigurd Barrett at lære de sange han bruger. Alle børn fra 3.-5. klasse i Lemvig Provsti kan være med. Og til koncerten medvirker de som sangkor. Man behøver ikke at have prøvet at synge i kor før, alle kan være med. Sisse Skovbakke vil indøve sangene med børnene lørdag den 5. oktober kl. 10-14, tirsdag den 22. oktober kl. 16-18 i Houe kirke og endelig en prøve før koncerten torsdag den 24. oktober. Man behøver ikke tilmelde sig i forvejen, men kan komme til prøven den 5. oktober. Det forventes, at børnene også kan være med til prøven den 22. oktober.

 

  

Igen i 2012 har der været en forestilling i Rom Kirke. Indbydelsen kan ses her

 

I 2011 havde vi besøg af Tante Andante fra Lemvig og det foregik i Hove kirke torsdag d. 10. november


Omtale fra 2010:

Det er gratis at se forestillingen. Det bliver stykket sorrig og glæde fremført af Musikturn'teatret Elantori. Se mere ved at klikke her

 

Stykket er primært til børn mellem 8 og 12, men alle er velkomne. Vi håber mange familier har lyst til at tage en familieeftermiddag sammen. Der bliver arrangeret let spisning efter stykke, så ingen stress over aftensmaden.

 

Lidt om stykket:

I stykket "Sorrig og Glæde" har et nyt og anderledes kirketeater taget form. Vi har givet os selv udfordringen: fortæl om kunsten og skønheden i kirkerummet. Det er blevet til en veritabel turbo-guide gennem kirkerummet, en fortælling om rummets funktioner, om livet i kirken, om kunstens værdi og musikkens kraft.
Orlakarla er på arbejde. Hun gør rent og passer på kirken. Hun kender hver en krog og er i egen selvforståelse fuldstændig uundværlig. Hun bliver derfor den ligefremme og morsomme guide gennem forestillingen. Musikisser er organist. Hun er også på arbejde. Sammen præsenterer det umage par i en ordsprudlende fabulering deres publikum for en række spændende elementer, tankevækkende detaljer og ikke mindst orglets formåen i deres kirke. Det byder på morskab, men også på en masse lærdom.
Netop fordi fortællingen er spændt op mellem komik og hardcore kirkehistorie går både børn og voksne fra forestillingen godt underholdt, men også mere vidende om deres egen kirke.