Lemvig Kirke - kirkeskibet

Lemvig er en gammel havnekøbstad og oven i købet var kirken i den katolske tid indviet til Skt. Nikolas, - de søfarendes helgen. Indtil 1985 havde kirken dog ingen kirkeskib.

 

Lemvig Kirke fik dog også sit kirkeskib, som er skænket til kirken så sent som i 1985 af en gammel lemvig-dreng, tidligere bygningssnedker Andreas Jensen, København. Andreas Jensen som er født i 1907 er både døbt og konfirmeret i kirken og har udført flere skibsmodeller, bl.a. til et Hollandsk museum.

Skibet er en nøjagtig model af den firemastede bark " L Avenir" (Fremtiden)der blev bygget i 1908 til den Belgiske stat som skoleskib. Modellen er udført efter tegning hjemskrevet fra England og Andreas har fremstillet 10-12 skibe efter denne tegning. Disse står nu rundt omkring i verden. Iøvrigt ligner skibet meget en anden bark "Herzogin Cecilie", som Andreas Jensen også har lavet modeller af.

 

IMG 4221 2

Kirkeskibet blev afsløret i forbindelse med en højmesse i Lemvig kirke den 27. oktober 1985.

Andreas Jensen og hans kontaktmand i Lemvig Ole Møller-Madsen deltog i dette.

En lille sølvplade med disse oplysninger er efterfølgende sat på kirkeskibet.

 

 

I forbindelse med ophængingen udtalte formanden Svend Larsen, formand for menighedsrådet: Der ligger en meget tydelig symbolik i et kirkeskib. Det kan være symbol både for menigheden og for den enkelte kristne. Tanken er naturligvis at livet er et hav, og at sejladsen godt kan være farlig, men med Kristus om bord kan menigheden og den enkelte sejle trygt. Derfor vender stævnen altid mod alteret. Jeg tro, der er en symbolik, som går meget langt tilbage, helt tilbage til de første kristnes tid.
Kirkeskibet var oprindelig ophængt i kirkeskibet. 
I forbindelse med renovering af Lemvig kirke i 2012 har kirkeskibet fået en ny plads i kirken, - under buen mellem skibet og sydlige korsarm.

Læs historien om skibet "L Avenir" her

 

    Klik på billedet for at se forstørret foto.