Gratis begravelse

Gravfred DSC2475 2648X1562 740X437

 

Læs mere her

 

Gratis begravelse

I weekenden var der flere medier der fortalte historien om, at det fra årsskiftet flere steder bliver gratis for medlemmer af Folkekirken at blive begravet.
For de fleste sogne i Viborg Stift er det ikke noget nyt.

-Det kan overraske, at det er en nyhed for en praksis vi har haft i Viborg Stift i årevis, fortæller biskop Henrik Stubkjær.

Vi har været i kontakt med alle provstier i Viborg Stift, som har meldt tilbage at det er gratis at blive begravet hvis du er medlem af folkekirken. En enkelt undtagelse, er de sogne der ligger i Silkeborg kommune.

-Jeg synes det er helt i orden, at der er fordele forbundet med at være medlem af Folkekirken, siger biskop Henrik Stubkjær.

Samtidig understreger han, at den ydelse familien køber hos bedemanden, og hvis man laver vedligeholdelsesaftale om gravstedet naturligvis er noget man skal betale for – også som medlem.