Indsamling i maj måned 2019

Menighedsrådet har besluttet at indsamlingerne i Lemvig kirke og Heldum kirke ved søndagens gudstjenester i maj måned går til støtte for evangeliseringsarbejdet i Nigeria.


Der foregår i øjeblikket et stort nødhjælps- og genopbygningsarbejde i området hvor flere landsbyer igen er blevet angrebet af nomadehyrder fra fulani-stammen.
120 landsbyboere er dræbt alene i februar og 140 hjem ødelagt. Men spændinger mellem nomader-hyrder og fastboende bønder er ikke det eneste, der presser Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, som har mistet flere hundrede af sine medlemmer i angrebene de senere år og hvis medlemmer huser mennesker, der har mistet hus og hjem og afgrøder i konflikten.
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) er resultat af 105 års missionsarbejde, som Mission Afrika igangsatte med lægemissionær Niels Brønnum i 1913. Kirken fortsætter missionsarbejdet gennem 70 evangelister, som Mission Afrika støtter.
Den lutherske kirke har et stærkt pionér-DNA. Derfor er det også opmuntrende at kirkens hårdtarbejdende evangelister har skabt grobund for nye kirkeplantninger helt op i muslimske områder i nordvest – og nu dannes der også flere menigheder i de sydlige stater.
Men det haster med at opmuntre og styrke de nigerianske evangelisters indsats. Evangelisterne og menighedslederne arbejder midt i en befolkning, der står splittet mellem tradition og fornyelse. De har brug for et sundt fundament for deres tro. De har brug for at opdage, at Jesus hverken kom for at herske eller berige sig selv. Tværtimod vendte han alt på hovedet, og kom som en tjener, der rækker ud til alle, også dem på samfundets bund. Og derfor fortjener kirkens 70 evangelister al den støtte, de kan få.

På forhånd tak for enhver gave til dette projekt

Lemvig-Heldum Menighedsråd

 

Indsamlingen er i samarbejde med Mission Afrika            Mission Afrika Logo           

 

Båndet mellem Viborg Stift og Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) går langt tilbage.
Da kirkens første biskop blev indsat i 1973, var det biskop Johannes W. Jacobsen, der foretog bispevielsen. Og siden har der ved flere lignende lejligheder været repræsentanter fra Viborg Stift i Nigeria.
Gennem årne er også mange missionærer og voluntører blevet udsendt til Nigeria kirker i Viborg Stift.
I sommeren/efteråret 2018 har der været blodige angreb på kirkens medlemmer.
Omkring 380 personer er blevet slået ihjel, mange er sårede eller sendt på flugt og flere hundrede hjem er blevet brændt ned eller plyndret.
Det er nomadegrupper, der står bag angrebene, og der går rygter om, at angrebene sker i alliance med den islamistiske terrorgrupp Boko Haram.
LCCN er i gang med at tilbyde mad, husly og omsorg til de mange mennesker der blev ramt af tragedien

Om evangiliseringsarbejdet:

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) arbejder blandt andet i byen Sadaba i Pai missionsdistrikt, hvor evangelist Joseph Loni leder en lille menighed. Han fortæller om konvertitten Safiya Amos, der kommer fra en muslimsk familie, men blev forelsket i en kristen mand.

– Mine forældre nægtede først at lade mig blive gift med manden, men jeg insisterede og sagde også, at jeg ville være kristen. Jeg deltog i kirken, men havde det svært. Det blev ikke lettere af, at min mands niece Sadiya kom og sagde, at hun også ville være kristen. Folk i lokalsamfundet protesterede og truede os, alt imens evangelisten opmuntrede os. Sadiya er nu ved at lære og læse, og jeg bliver snart døbt. Jeg er glad for at være kristen, fortæller Safiya.

Selv om der er spændinger ind imellem, lever den kristne menighed i fred med sine muslimske naboer.

– Forhold til andre troende tro er hjerteligt, fortæller evangelist Jospeh Loni og uddyber:

– Vi besøger hinanden, og indimellem kommer de til vores arrangementer, ligesom vi også besøger deres. Menigheden vokser, fordi mennesker, der ikke har modtaget Kristus, også deltager ved vore gudstjenester. Selvom vi ikke får de ældste i byen til at komme, forhindrer de ikke deres børn i at deltage i kirken, fortæller evangelisten

 

Præster i Numan:

 

Praesternuman 2019

 

 

Præster på kursus:

 

 Lccn Evangelister Paa Kursus 1246X700