Kirkenyt Kan læses fra tirsdag her

Babysalmesang

Babysalmesang er med til at udvikle barnets medfødte musikalitet.
Det gør vi ved at inddrage alle barnets sanser. 

Til Babysalmesang vil der være noget at "se på" og noget at "lytte til".
Der vil være noget at "mærke" - både indeni og udenpå.

Disse dele er med til at styrke barnets motoriske udvikling.
Samtidig er salmesang en intens måde at være sammen med sit barn på.

Gentagelser gør små børn trygge. Programmet vil hver gang være nogenlunde det samme. 
Vi synger, lytter og bevæger os til de samme salmer i ca. tre kvarter.
Salmesangen skal vugges, danses og leges ind.
Vi bruger forskellige rekvisotter - og benytter os af kirkerummets rammer.

Alle er velkomne.

Børn fra Lemvig, Heldum og Nørlem sogne har fortrinsret
Se datoer for 2024 nedenstående

Tilmelding:

 

til sognemedhjælper Christina Jokiletho Østerby Ruby  - tlf. 22 77 21 54, - eller på mail cjr@lemvigkirkerne.dk

Mange hilsner:
Sognemedhjælper Christina Jokiletho Østerby Ruby og organist Birgit Mogensen.


Hvem:

For alle babyer ca. 2 - 10 måneder.
Sammen med mor eller far, bedsteforældre, ung pige eller anden nær voksen. 

Hvor:

Lemvig Kirke, -  med tid til kaffe, brød, frugt og snak i kirkehuset bagefter

Hvornår:

Tirsdage kl. 10.00 - 12.00.
Et forløb er 6-7 gange + en afslutning

Nyt hold starter tirsdag 4. marts 2025

Tilmelding senest 
Afslutning tirsdag den 1. majl 2025 kl. 17.00 i Lemvig Kirke med efterfølgende kaffe, the og snack  -  Alle er velkomne til afslutningen  -  ingen tilmelding

Hvornår igen:

Tirsdage kl. 10.00 - 12.00.
Et forløb er 6 - 7 gange 

Nyt hold starter tirsdag d. 12. august 2025     
Tilmelding senest 
Afslutning tirsdag den 30. september 2025 kl. 17.00

Medbring: Barnets dyne

Pris:

Det er gratis at være med.


BABYSALMESANG I LEMVIG KIRKE

Babysalmesang er blevet meget populært i de få år konceptet har på bagen. Ikke desto mindre er det stadig et nymodens begreb, der nok kan få Per Sme´ op af stolen og spørge: ”Hwa nøt er æ te?” Nedenstående en helt konkret forklaring på hvad babysalmesang er – og hvad nytte det er til.

Babysalmesang er at møde op i Lemvig kirke med sit barn i barnevognen (0-10 mdr). Barnet er måske faldet i søvn. Det gør ikke noget. Måske vågner det af sig selv eller måske vækker du barnet. Måske blunder det videre på din arm. Du gør det helt som du synes. Vi skal synge nogle korte salmer (oftest kun det 1. vers af salmen), male salmen i luften med hænderne – og vi skal lytte til klaveret. Vi skal sanse sæbeboblernes flugt til musikken. De helt små vil følge dem med øjnene, måske knibe sammen når én går itu. De store vil forsøge at gribe ud, måske grine når det lykkes at slå boblen itu mellem hænderne. Den ene får ikke mere ud af det end den anden. De får bare noget forskelligt ud af det.

Med børnene vugget på armen skal vi danse de smukke melodier ind i børnenes hjerter– og hvem ved om ikke de skal have en flyvetur i dynen? Vi vil bruge forskellige rekvisitter samt kirkerummets rammer. Med andre ord: Vi skal styrke og udvikle barnets medfødte musikalitet. Det skal vi gøre ved at inddrage alle sanser. Der bliver noget at ”se på”, noget at ”lytte til”, noget ”at mærke” og røre” ved. Der bliver bevægelse, der gavner motorik, gribe og hånd-øje koordination.

Samtidig er babysalmesang en god og intens måde for den voksne og barnet at være sammen på.

Programmet vil hver gang være det samme. Genkendeligheden er vigtig for børnene, men såmænd også for de voksne. Det er nemmere at kopiere de gode fif derhjemme når man har prøvet dem mange gange. Der sker heller ikke noget ved at lille Alma var syg sidste gang. I er ikke kommet”bagud”. Det er også ligegyldigt om du kender salmerne på forhånd. Du skal nok få dem lært. Husk i øvrigt at barnet elsker netop DIN stemme uanset kvaliteten. Salmesangen er særligt velegnet til babyer på grund af dens toneopbygning. Salmesangen er blid og sanselig. I kirkerummet får den særlig klang og kraft. Barnet vil fornemme sangen og det at synge som noget godt og trygt. Som voksen kan du derfor tage nogle redskaber med dig hjem. Du kan bruge sangen og bevægelserne til at berolige et grædende barn, til at skabe glæde, nærvær eller ro til at sove.

Vil du have flere gode grunde til at være med? Mød op og se om du kan finde flere.