Hver morgen kl. 08.00 og hver aften kl. 17.00 er der klokkeringning
i Lemvig kirke og i Heldum Kirke
Hver morgen og aften ringer kirkernes klokker for at opfordre til bøn og andagt. Aftenringningen i Lemvig kirke og i Heldum kirke er kl. 17.00 alle ugens dage.
Det er en gammel skik, som vi gerne vil henlede opmærksomheden på
Med klokkeringningen giver kirkerne lyd fra sig. Når vi hører klokkerne ringe, kan vi huske på og tænke efter, hvad det er for et budskab, kirkerne bygger på. Vi har måske mest travlt med at tænke på os selv og være bekymrede. Men kirkernes klokker fortæller os, at vi skal tænke på Gud og vores medmennesker og på alt det gode, der trods alt kommer til os hver eneste dag.
Vi vil gerne i lyset af den alvorlige situation, vores land befinder sig i, opfordre til, at vi under aftenringningen sammen husker på og beder for de syge og alle dem, der passer og plejer dem.
Hver dag spiller klokkespillet i Lemvig kirke kl. 08.00 - 12.00 - 15.00 - 18.00 -20.00
Læs mere om klokker og klokkespil i Lemvig Kirke her