I 2011 er Lemvig kirke blevet renoveret udvendig, og i 2012 er kirken blevet renoveret indvendig.
Den indvendige renovering blev færdig, så kirken blev genåbnet den 17. februar 2013 kl. 10.00 med en festgudstjeneste.
Sammenskrivning af historien......
Allerede i 1998 fik menighedsrådet med i budget 1999, at indenfor de kommende 4 år skulle der ses på krkegulvene og varmeanlæget m.v. Det blev vurderet, at der skulle bruges ca. 1 mill. kroner. Det blev dog ikke til noget, da der andre steder i provstiet skulle bruges penge.
Det næste der skete var i 2005, hvor der i budgettet blev bevilget kr. 50.000 til indkøb af nye hynder til Kirken. De gamle hynder var indkøbt i 1962
Ret hurtigt fandt det daværende menighedsråd ud af, at for det beløb kunne man ikke få ordentlige hynder, så det blev besluttet at henlægge beløbet til senere.
I de følgende år blev der ved flere lejligheder snakket om, at kirken trænger til en renovering.
Kirken var efterhånden slidt godt ned efter den seneste indvendige maling i 1970.
Stiftsøvrigheden besøgte kirken i foråret 2006 for at bese kirken.
I 2007 udarbejdede det daværende kirkeudvalg en liste med 14 punkter, som man ønskede skulle være med i renoveringen. I starten af 2008 besøgte provstiudvalget kirken, og en renovering blev sat på listen over ting der skulle laves i Lemvig Provsti.
I løbet af 2009 besøgte kirkeudvalg/Menighedsråd 10 forskellige kirker, som alle indenfor de seneste år er blevet renoveret.. Disse renoveringer havde haft 3 forskellige arkitekter som ansvarshavende.
På et møde 20 januar 2010 indstiller kirkeudvalget at benytte arkitekt Knud Fuusgaard, Ringkøbing til at stå for renoveringen. En egentlig aftale bliver lavet med arkitekten i februar 2010.
På møder i februar blev listen udvidet til 17 punkter, herunder bl.a. overvejelse om nyt tag på Lemvig Kirke.
Efter en grundig gennemgang af kirken af arkitekten, blev det på møder i udvalg og menighedsråd i april besluttet at opdele renoveringen i 2 etaper, - en udvendig og en indvendig.
Planerne blev fremlagt på et offentligt menighedsmøde i juni 2010.
En færdig rapport med foreløbig budgetskitse blev i juni fremsendt til provsti/stift.
Provstiet indstillede, at der bevilges et 15 årigt stiftsmiddellån til finansieringen (dette udover den opsparede kapital på ca. 1,4 mill).
Tilsagn om lån blev givet af Viborg Stift i august 2010.
På provstiets budget for 2011 blev godkendt at renoveringen starter i 2011.
Da kirken har været næsten revet ned i 1933 gik det meget nemt med at få alle godkendelserne igennem systemet.
6. januar 2011 blev afholdt licitation, som senere blev godkendt af Menighedsråd og Provstiudvalg. Foreløbig tidsplan blev lavet.
Håndværkerne startede mandag d. 14 marts 2010. Samme dag afholdtes det 1. byggemøde.
Under renoveringen blev konstateret en større svampeskade i og over nordskibet, som beløb sig til næsten 1 mill. kroner.
- heldigvis med dækning fra vores forsikring.
Det udvendige arbejde omfattede helt nyt tag på hele kirken med underisolering. Kuplerne er blevet isoleret med et nyt rockwool materiale som skulle kunne isolere bedre end tidligere. Alle ydermure er blevet sandblæst og repareret for skader m.v. og efterfølgende er kirken blevet kalket op til flere gange. Der er kommet nye vinduer i kirken med nyt glas (ikke mat som tidligere). Giver langt bedre lysindfald.
Tårnet er blevet gennemgået og renoveret i nødvendigt omfang.
Den samlede udgift er blevet ca. 7.2 mill. Kr. som ret nøjagtigt svarer til det godkendte budget.
I mellemtiden blev forberedt indvendig renovering.Kirken blev tømt for al inventar efter påske 2012.
Som man kan se er kirken blevet nyindrettet, så en del bænke er skiftet ud med løse stole, - og bænkene i sydskibet er blevet drejet 45 grader.
Der er kommet nyt gulv med gulvvarme overalt i kirken. Vi har fortsat fjervarme i kirken.
Tidligere var der træpaneler på alle væggene. De er blevet fjernet.
Alle vægge er blevet sandblæst og kalket - faktisk 7 gange kalkning.
Vi har fået nye stolestader, - endegavlene skulle bevares da de er bevaringsværdige og for øvrigt ret gamle - de ældste er fra ca. 1650
Alteret, prædikestolen og al øvrig inventar er blevet grundig gennemgået af konservator.
Vi har fået nyt lydanlæg i kirken
Vi har fået et lærred som kan køres ned i midterskibet, og 3 kameraer kan optage hvad der sker foran alteret mv. og sætte billedet op på østvæggen i sydskibet og på en skærm i nordskibet.
Vi har fået nye farver i kirken.
Opgaven var at få farverne til at matche med Bodil Kålunds malerier som er kommet i kirken i firserne. (Dem kan I læse mere om i den gratis brochure som ligger i kirken).
Efter nogen debat mellem farvelægger og menighedsråd blev vi enige om 3 grundfarver. Den bordeau røde farve på prædikestol og alter. Den blå farve på stolestaderne. Og endelig den gule farve på de 2 pulpiturer.
Vi mener selv, at vi har været ret heldige med de forskellige farvevalg.
Den indvendige renovering var oprindelig budgetsat til ca. 9,9 mill.
Byggeregnskabet viser omkring 9 mill. Undervejs har vi på forskellig måde opsparet i alt ca. 3,5 mill. kroner, og det resterende beløb på ca. 12,5 mill kroner er lånt som 15 årig Stiftslån i Viborg Stift.
I øvrigt har vi ca. 10 mill kroner stående i gravstedaftaler i Stiftet, så det er faktisk vore egne penge vi har lånt. I 2013 får vi 4,5 % i renter på indlån og betaler 3,5 % for at låne penge, så den forretning er udgiftsneutral for os.
Menighedsrådet har forsøgt at fremtidssikre at kirken kan blive brugt ikke kun til søndagsgudstjenester men også til alt fra babysalmesang til alle former for koncerter m.v.
Forhåbentlig kan kirken nu holde i 40-50 år til næste renovering.
Se mere om renovering her hos vores arkitekt Knud Fuusgaard
Andre Fakta om os:
Lemvig sogn ca. 4700 indbyggere -
Heldum sogn ca. 750 indbyggere
Fælles pastorat og menighedsråd for disse 2 sogne.
2 sognepræster i pastoratet.
Menighedsråd: 2 fra Heldum sogn og 10 fra Lemvig sogn.
Ansatte: fuldtids kordegn, organist og to deltids ansattesognemedhjælpere.
Ca. 120 kirkelige arrangementer i Lemvig kirke om året.
ca. 12.000 deltager i disse kirkelige handlinger/koncerter m.v.
.
På et menighedsrådsmøde den 15. marts 1970 blev besluttet at gå i gang med en større renovering.
Forslagene blev fremlagt af kirkeudvalgsformand Svend Kirkegaard.
Døre, stole, prædikestol, træværket omkring alterbillederne og andet træværk males.
Vinduer afskrabes og rustbehandles
Der lægges nyt gulv i våbenhuset
Kirken kalkes indvendigt
En damekomite nedsættes med det formål at fremstille et alterfortæppe.
Kirkearkitekt Andeasen, Vejle og konservator Trier, Vallekilde skal forestå arbejdet med renoveringen der formentlig vil vare ca. 3 måneder.
Udgifterne forventes at blive ca. 100.000
Overvejelser om nyt alterbillede
Hynder var blevet anskaffet i 1962
Lemvig kirke lukkes i perioden 6. juni -13. september 1970.
Gudstjenesterne holdes i Lemvig missionshus, medens kirkelige handlinger henvises til Nørlem og Heldum kirker.
Omkring 1970-1971 blev den første gågade etableret i Lemvig.
Vestergade blev lukket for almindelig kørsel fra Toldbodgade og hen til Ågade.
Samtidig blev gaden vest for Lemvig kirke også lukket for kørsel.
Renovering 1933-1935
Gik man en tur over Torvet i 1857, ville man der se en kirke, der ikke ligner den, vi kender i dag. Murene var af granit og skifer. Kirken havde form som et kors, og tårnet mod vest havde saddeltag.
Gik man ind i kirken, måtte man gå 3-4 trin ned. Herinde kunne man så beundre det kun 2 år gamle alterbillede, malet af J.L. Lund, forestillende Kristus med en alterkalk.
Men som tiden ændrede bybilledet i det hele taget, ændrede den også kirken. I årene 1867-68 blev tårnet forsynet med blændingsprydede, kamtakkede gavle med nord og syd.
I 1908 skulle kong Frederik VIII komme på besøg i byen, og i den anledning syntes man også at kirken skulle pyntes, - så den blev kalket hvid.
I 1920èrne var der en følelsesladet debat i byen gående ud på, om kirken skulle have lov til at blive liggende på torvet, eller om man skulle rive den ned og bygge en ny kirke et andet sted.
Sagen var bl.a. at der var for lidt plads til det ugentlige grisemarked.
Kirkens dårlige tilstand, og problemerne med at kirkegulvet var i kælderhøjde, var i 1933 blevet så påtrængende, at man startede en drastisk ombygning. Næsten hele kirken blev revet ned og genopført i samme skikkelse. Dog var gulv og hvælvinger blevet hævet med ca. en meter. Den søndre korsarm blev udvidet med to "fag", så kirken nu har 500 siddepladser.
Den nordre korsarm blev udvidet med et "fag" hvor sakrastiet blev indrettet.
Samtidig fik kirken sit nye tårn med det karakteristiske "løgkuppelspir".
Kirkemaler J. Madsen, Aalborg fremstillede et nyt alterbillede, som en kopi af Vestervig Kirkes, med korsfæstelsen som motiv.
Ved en festgudstjeneste den 26. maj 1935 genindviede biskop Gøtzsche kirken.
Ved den lejlighed skænkede lærere og elever ved Lemvig skole den smukke syv-armede lysestage, som i dag bruges ved festlige lejligheder i løbet af kirkeåret.
"Man kan sige, at den ydre ramme er skiftet gennem tiderne, men det evangelium, der prædikes i kirken, har altid og vil altid være det samme". (citat Kai Glud Pedersen)
Tidl. kordegn Anders V. Langer skrev i februar 1993:
"Som Lemvig Kirke nu tager sig ud, er den ikke ret gammel.
Den er et resultat af en ombygning, der skete i årene 1933-1935.
Bortset fra tårnet og visse dele af ydermurene blev den gamle kirke revet ned, - men genopført i omtrent samme stil.
Det har tydeligt været om at gøre, at så meget som muligt af det gamle blev bevaret; og det må kaldes en lykke, at der ikke blev bygget en helt ny kirke et andet sted. - Planer herom var drøftet år i forvejen, så grisetorvet kunne få eneret på torvepladsen.
Vi har stadig den gamle grundplan - med udvidelser -, den gamle stil for så vidt og gammelt inventar fra forskellige perioder i kirkens historie.
Alt det gør, at vi stadig fornemmer, vi står eller sidder i den kirke, der har ligget på Lemvig købstads mest centrale plads i henved 800 år; så man godt kan mærke lidt af et historiens vingesus ved at færdes her og lytte til stedets minder".
Fra oktober 1928 er bevaret et håndskrevet referat fra et møde om den kommende renovering
21.7. 1931 sendes et brev til kirkeministeriet med ønske om renovering af kirken
I oktober 1933 blev i det sydvestre hjørne af den ny søndre fløj nedlagt en grundsten.
Et dokument med oplysninger om hvem der var konge i Danmark, Statsminister i landet, Biskop i Viborg Stift, provst i Skodborg-Vandfuld Herreder, præst og borgmester i Lemvig blev nedlagt, omgivet af en glas og blybeholder.
Stikord fra renoveringen:
Arkitekt Hother Paludan, København
Tiendeobligationsfondet
Startede i 1930
Byrådet bakkede op.
Licitation 22. august 1933
Udvidelse og istandsættelse
Kirken udvides med 2 fag mod syd og et fag mod nord.
Hvælvingerne hæves.
Korbuen gøres bredere.
Gulvet hæves, så det ligger et trin over torvet terræn.
Mod syd bliver indgang gennem den gamle portal, der forsynes med et vindfang.
I det nye fag mod nord indrettes et sakristi, med kælderrum til varmeanlæg.
Nyt kobberdækket spir på tårnet.
Udpluk af nogle af beskrivelser fra arkitekt Hother Paludan
Snedkerarbejdet:
De to hoveddøre i tårnet og i sydsiden udføres af 2" planker som revledøre.
Til døren mellem tårnrum og kirke benyttes den dør der tidligere har været brugt på dette sted.
Det samme er tilfældet med døren mellem våbenhus og orgelpulpitur og tårn hvor den gamle dør benyttes i nye karme.
Vindfanget ved syddøren udføres af 2" træ.
Alle kirkestole udføres af 1½" sæde og 1½" rygge.
Til stolegavle benyttes de udskårne gavle fra det gamle stoleværk.
Knæfaldet ved alterskranken udføres af hvl. 5/4" brædder
Blikkenslagerarbejdet:
Blytaget nedtages fra taarnet og henlægges på byggepladsen. Hele spiret fra overkant af gesimsen på taarnet og indtil fløjstangen med de viste gesimser og baand beklædes med kobberplader, der skal have en tykkelse af 0,65 mm og en vægt af 6,63 kg pr. m2.
Under alle tagskæg opsættes 180 x 100 mm kobbertagrender.
Malerarbejdet:
Det gamle inventar som ikke står nævnt i snedkerbeskrivelsen, men som vil blive istandsat senere, nemlig alter, prædikestol med trappe, nummertavler samt pulpituret behandles på samme måde som beskrevet
Kedelrum
Under sakristiet laves et kedelrum hvor der opstilles et varmtvandsvarmeværk.
Varmeanlægget skal udføres efter de retningslinier som raadgivende ingeniør H.K.Holm, København giver.
Kedlen skal være en fritstående kedel på 10,0 m2 hedeflade.
Ovnene skal være glatte radiatorer uden huller, ridser.
I kedelrummet opsættes en 100 liter varmtvandsbeholder.
Ekspansionsbeholderen anbringes på loftet over sakristiet.
I kedelrummet indrettes et brændselrum. Brændsel kommer ind af kældervindue.
.