Konfirmand

Læs om konfirmandlejren 2023 her

 

"At gå til præst" betyder at deltage i konfirmationsforberedelsen hos en præst.

Konfirmandforberedelse er altså ikke "skoleundervisning", men "kirkeundervisning".

 

For at blive konfirmeret skal du have deltaget i konfirmationsforberedelsen, gudstjenester og være døbt. Hvis du ikke er døbt, kan du blive døbt i løbet af forberedelsen inden konfirmationen.

Hvis du ikke bor i Lemvig eller Heldum sogn har du naturligvis også mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse eller blive konfirmeret i det sogn, hvor du bor.
Du bedes så selv rette henvendelse til præsten dèr.

 

At "blive konfirmeret"  betyder "at bekræfte" - at sige ja til.

Når du bliver konfirmeret i kirken, siger du ja til din dåb. Gud har sagt ja til dig i dåben. Ved konfirmationen siger du ja til Gud - og Gud lægger igen sin velsignelse oveni.
I konfirmationen bekræftes det, at du hører til hos Gud.

At Guds kærlighed og omsorg også gælder dig.

At den kristne tro også er din tro.
Og det fejrer vi med en konfirmationsfest, som begynder med gudstjenesten i kirken og fortsætter sammen med familie og venner.


Hvad sker der når man "går til præst"?

Her får du mulighed for at stille nogle af livets store spørgsmål.

Det er at have tid til at snakke om noget af alt det, man går og tænker over og har svært ved at forstå.

    Hvad er meningen med livet ?

    Er det hele bare tilfældigheder ?

    Bestemmer Gud alt, hvad der sker ?

    Hvordan kan Gud være god, når der sker så meget ondt i verden?

 

Det at gå på opdagelse i Bibelens fortællinger og høre, hvad de har at sige os.

Det er at gå til undervisning torsdag-eftermiddage og 2 hele dage.

Det er at deltage i konfirmandweekenden, som i år bliver den 22/23. september 2023

Det er at deltage i gudstjenester.

 

Alle konfirmander og forældre inviteres til velkomstgudstjeneste i Lemvig kirke søndag den 3. september 2023 kl. 10.30.
Efterfølgende forfriskning og orientering i Kirkehuset.

 

Konfirmationsforberedelsen 2023/2024

For skoleåret 2023/2024 er aftalt med skolen at konfirmationsforberedelsen finder sted fra kl. 13.30 - 15.00 om torsdagen. Første gang er torsdag den 9 september 2023.
Dele af konfirmationsforberedelsen vil komme til at ligge på 1-2 hele skoledage i løbet af skoleåret.
   Konfirmandweekend i Kærnehuset, Flynder den 22. - 23. september 2023
   Konfirmandevent i Viborg den 25. januar 2024

   Temadag i Kirkehuset, Lemvig den 14. marts 2024
   Brunch for unge på udvalgte søndage i Kirkehuset
   Den resterende del af konfirmationsforberedelsen vil blive placeret inden for skoletiden om torsdagen.

Tilmelding

Der er elektronisk tilmelding  -  se mere her

  

Der bliver 2 hold af de tre 7. klasser på Christinelystskolen:
Hold 1 -  Kristoffer Garne
Hold 2 -  Lisbeth Filtenborg

 

Undervisningen foregår i Kirkehuset, Torvet 10, Lemvig. 

 

Planen for konfirmationsforberedelsen 2023/2024 kommer her   -  lige til at kopiere

 

Konfirmationerne i Lemvig Kirke er i 2024 2. weekend i maj.  -  den 11. maj 2024

Hvis der er nogen der ønsker at blive konfirmeret i Heldum Kirke er dette muligt.

Læs her om konfirmationsdatoer fremadrettet 


Tidspunkterne i Lemvig Kirke er kl. 09.00 for hold 1  og kl. 11.00 for hold 2 

Datoen i 2024 er her

Information om konfirmation og konfirmandundervisningen kan iøvrigt fåes hos vore sognepræster:

Lisbeth Filtenborg, Ydunslund 5, tlf. 2057 1070 mail: LHF@km.dk
Kristoffer Garne, Nis Petersens Vej 26, tlf 2396 8475  mail:  KGA@km.dk

 

 

Konfirmandtilmelding Lilla     til 2023-2024

 

 

 

Klik på billedet for at se forstørret foto.