Historien om Heldum kirke gennem tiden

Heldum kirke - kirkens historie - sognets historiekirkens indre - inventar - orgel - messehageler - protokoller

 

Heldum kirke er en lille kullet kirke (kirke uden tårn), - en romansk kvadrestenskirke fra ca. 1175-1200, - bestående af kor og skib.

Heldum sogn var også dengang kun et ganske lille sogn, og var lagt ind under nabokirken i Tørring.
Et sagn fortæller, at een af sognets storbønder, Halli Byunde - der iøvrigt nok også var kongelig lensmand, - og boede på gården Ballegård, lod Heldum kirke bygge i protest mod den dårlige behandling han fik i Tørring kirke. Når han var i kirke i Tørring blev han ofte mødt med drillerier og nedværdigende tilråb som "der går den stumphalede herremand". Han opsøgte Kong Valdemar på Riberhus, og fik hans tilladelse til at lade sine ejendomme udgøre et sogn og bygge en kirke. Kirken fremstår - med undtagelse af våbenhus - dengang som i dag. Kirken kom til at hedde Helles Kirke - senere Heldum kirke.

 

Kirken er 21 m lang, og både kor og skib er bygget op af 11 skifter kvadre.

Kirken havde både en dør mod nord og mod syd, samt 3 vinduer i hver side. Norddøren er nok allerede i middelalderen blevet muret til, og syddøren er flyttet mod vest, - muligvis i 1862.

 

Af oprindelige enkeltheder ses den tilmurede retkantede norddør, mens syddøren er udslettet ved anbringelsen af en anden langt senere dør længere mod vest. Rundbuevinduerne er bevaret i koret mod nord og syd.
Den runde korbue flankeres af sidealternicher. I den nordre er der fundet rester af kalkmalerier som nu er overkalket. Den søndre blev i 1910 rekonstrueret og igen tilmuret efter i en tid fra omkring 1500 èrne ved en gennembrydning var blevet brugt som opgang til prædikestolen.

 

De øvrige vægge er af rå kampesten, der dog i koret kun er bevaret nederst i langsiderne, mens hele østvæggen og de øvrige overvægge er af gule pudsede mursten. Ogå korets vestvæg er ommuret i tegl, bortset fra en smal stribe ved korbuens sydside.Rummene dækkes af trælofter, hvis bjælker er fornyet i 1910. Gavltrekanten i skibets østende er fornyet i 1910, den vestre er ommuret i tegl i 1600 èrne.

 

I den venstre korniche på væggen op til koret blev malet et romansk kalkmaleri, hvor Kristus som verdensherskeren overdrager loven til Paulus. Nedenfor præsenterer en konge for Kristus. Det giver grobund til traditionen om, at kirken er bygget efter kongelig bemyndigelse. Kalkmaleriet er stærkt beskadiget og kalket over.

 

Kirken får fra starten sin nuværende døbefont i typisk romansk stil - granit med bånd og ringudsmykning.

 

I 1275 får kirken sin første klokke - den klokke som stadig hænger på vestgavlen af kirken. Det gør den til een af Danmarks 4 ældste kirkeklokker, som stadig er i brug

 

I 1625 opsættes et epitafie som gravminde over snedker Kristen Spend i Lemvig. Senere i 1759 males epitafiet over med en ny indskrift over Niels Nielsen Bjerregård, Nørre Vinkel og hustru Kirsten Mikkelsdatter, - samt deres 11 børn.

 

2 store gårde i Heldum sogn - Sdr. Vinkel og Nr. Vinkel - har haft stor indflydelse på Heldum kirkes virke og regnskab. Talrige donationer er foretaget fra gårdene til kirken, og i 1700-tallet havde de indrettet sig en kirstebegravelse i hver sin ende af kirken. På kirkegårdens plæne lige syd for kirken kan ses flere gravsten fra netop de 2 gårde.

 

Kirken hærges af en påsat brand d. 19. november 1908, hvor det meste af inventaret går til grunde, altertavle fra 1590, prædikestol fra 1608, lysekroner fra 1600-tallet. Brandstifteren blev efterfølgende pågrebet, - det var arbejdskarl Anton Mathesen fra Vandborg, som var uden arbejde. Han havde brudt kirkebøssen op og fundet 50 øre, som han havde taget og i stedet for lagt 4 to-øer. Ilden havde han tændt op under alteret.

 

I 1909 blev kirken genopbygget, og forsynes bl.a. med våbenhus mod syd og klokketårn, hvori ophænges den gamle klokke. Koret fik tag af cementsten og korets taggavl blev fornyet, og årstallet 1909 blev indmuret. Ved samme lejlighed kommer der ny prædikestol, ny alterbord og endelig en ny altertavle malet af Niels Bjerre.

 

Det lille, blytækte våbenhus ved skibets sydside er opført i 1966 efter tegning af ark. Poul Hansen og Ib Lydholm. Det afløste et teglhængt våbenhus af samme størrelse, bygget 1910 af ark. Hother Paludan.

Kirken gennmgår i 1965-1966 en større restaurering.
Taget på kor og våbenhus var tidligere tækket med tegl men fik nu også blytag, så hele kirken har siden da haft blytag. Et gravminde - en lille romansk granit-gravsten med et kors - er indsat over våbenhusets yderdør. Gravstenen er rødgrå og svagt trapezformet, afbrudt i øverste højre hjørne, nu 81 cm lang, 48/42 cm bred. Stenen tjente tidligere som trinsten foran indgangen.
Kvadrestensmurene står i blank mur, - hvidtet er foruden våbenhuset kun den vestre gavltrekant og murkronen i skibets sydside.

 

Den gamle Klokke hang indtil 1910 og atter efter 1929 i et ophæng i vestgavlen.

 

En kakkelovn, formodentlig anskaffet kort før 1900, var opstillet ved skibets nordvæg med skorstenen i selve rummet. Den flyttedes i 1910 til vestvæggen. I 1965 blev denne afløst af et varmeanlæg med kedelrum i redskabshuset i kirkegårdens vestre del. Oliefyret er senere i 1984 flyttet til de nye graverfaciliteter.

 

Heldum kirke restaureres igen...

Heldum kirke er en lille perle. Men selv en perle skal en gang imellem pudses. Det skete også i 1989, hvor kirken var lukket fra 2. januar og 3 måneder frem.
Bænkene blev rettet op og sat i stand. Der kom nye hynder overalt. Der blev monteret paneler langs væggene. Den nygodiske præfikestols understøtning blev rettet op, og der blev opsat en stolestade i skibets sydvesthjørne.

Alt inventar blev malet så farverne på alter, bænke og orgel kom til at harmonere. Kun orgelet og loftet i kirken beholdt sine farver, - før den tid var alt i kirken i en grå farve. Alle vægge blev kalket og.... i det hele taget blev givet en kærlig hånd efter at der var gået 24 år siden kirken sidst blev renoveret.
Kirken blev genåbnet påskedag den 26. marts 1989 med sognepræst Erik Bitsch som prædikant. 

 

I 2007 fik kirken ny hoveddør 

 

Tilbage til Heldum Kirke

 

Om Heldum Kirke - I KirkeNYT 2002 kan ses her

 

Heldum Kirke er med i GeoparkVestjylland  

    Klik på billedet for at se forstørret foto.